Analytiker forventer godt salg af Apple TV

Apple TV er udsolgt i en række Apple Stores i USA og meget tyder på, at Apples hobby-dims nu er et ægte hit.

Steve Jobs har ved flere lejligheder nedtonet Apple TV og betegnet enheden som en hobby for Apple. Men med frigivelsen af den nye Apple TV kan Apple være på vej til at gå væk fra hobby til hit.

I hvert fald er Apple TV udsolgt i en række Apple Stores og det tyder på at forbrugerne er vilde med prisen på 99 dollars i USA.

Analytiker Alex Gauna fra JMP Research forventer nu at Apple vil sælge en million enheder i kvartalet og det er langt mere end forventet, skriver Barrons.

© 2010, https:. All rights reserved.