Apple præsenterer iLife 11

Apple har ved sin pressebegivenhed Back to the Mac præsenteret iLife 11.

iLife 11 har de samme programmer i pakken, iPhoto, iMovie, GarageBand og iWeb.

iPhoto 11

iPhoto 11 er blevet endnu nemmere at bruge hvis du vil dele fotos, ifølge Steve Jobs, samtidig er der nu mulighed for at arbejde full screen hele tiden i iPhoto 11. Via iPhoto 11 er det muligt at sende emails ved at vælge en række fotos. iPhoto 11 laver så selv en komplet email, der blot mangler emailadresse, direkte fra iPhoto 11.

En anden ny funktion er en række nye temaer til lysbilledshows, komplet med overgange og effekter, blandt andet ved hjælp af funktionen Steder.

Apple har også bygget ny muligheder ind for design af fotobøger. Via en menu-karrusel, som meget ligner Cover Flow, kan man se sine billeder på en række fotobogseksempler og så vælge hvilken man man kan bedst kan lide.

iMovie 11

iMovie 11 inkluderer nu ikke blot film-effekter, men også en række lyd-effekter.

iMovie 11 har også fået en del af ansigtsgenkendelsesteknologien fra iPhoto og kan nu kende billeder med en eller flere personer på, samt se om billeder er taget tæt på eller langt fra.

GarageBand 11

Apple præsenterede også en ny version af GarageBand her til aften, med nye guitar og klaver-lektioner med realtime-feedback fra GarageBand.

Blandt andet er det nu også muligt at lyde som om man spiller sammen via en ny “Group Matching feature”, der synkroniserer de forskellige instrumenter sammen. Apple sammenligner den med en stavekontrol til dårlige rytme.

En anden funktioner Flex Time, der kan trække lydoptagelser så de kortes eller forlænges.

I alt er der mere end fem millioner brugere af GarageBand, lyder det fra Steve Jobs.

iLife 11 er gratis sammen med en ny Mac fra i dag. Herhjemme koster iLife 11 399 kroner. Har du lige købt en ny Mac kan du opgradere til iLife 11 for 59 kroner.

Hvis du har købt en Mac mellem den 1. og 19.oktober kan du få iLife 11 for 59 kroner. Dette tilbud gælder også hvis du køber en Mac fra 20.oktober og fremad, der ikke har iLife 11 inkluderet. Læs mere på denne side iLife-opgraderingsbetingelser.

Menu-karusellen i iPhoto 11
Lyd-effekter i iMovie 11

© 2010, https:. All rights reserved.