Her er nyhederne i Acrobat X Pro

Adobes Acrobat X Pro er klar til levering om kort tid.

Adobe har netop præsenteret Acrobat X Pro, der føjer en række nyheder til Acrobat.

Acrobat X Pro har fokus på produktivitet, dokumenthåndtering og samarbejde og tilføjer en række nyheder, blandt andet en ny “Reading Mode”, en ny simpel funktion konverterer Microsoft Office-dokumenter til PDF med et klik, Quick Tools er en ny kvik-menu til de mest brugte værktøjer, mulighed for at eksportere PDF-data til Microsoft Excel og så er der nu mulighed for at dele filer online via Acrobat.com, samt flere andre gode nyheder.

En anden nyhed er PDF Portfolios,  som kan samle forskellige slags dokumenter og filer til flotte præsentationer, med en række muligheder for yderligere justering.

“I dag er det vigtigere end nogensinde at kunne kommunikere og samarbejde professionelt med mennesker uden for ens organisation. Acrobat X dækker dette behov og understøtter et mere fleksibelt samarbejde og hjælper med til at skabe rigere oplevelser i dagens dynamiske og komplekse situationer”, siger Kevin Lynch, chef for Acrobat og Enterprise Solutions Group hos Adobe Systems

Acrobat X Pro kommer til både Mac OS X og Windows. Systemkravet til Mac OS X er en Intel-Mac med Mac OS X v10.5.8 eller v10.6.4 eller nyere.

Den nye Acrobat X Pro er klar om en måned. Læs mere hos Adobe.

© 2010, https:. All rights reserved.