Interview med John Sculley

Cult of Mac har interviewet den tidligere Apple-chef John Sculley, der betegner sin chefstilling som en stor fejltagelse.

John Sculley var chef hos Apple fra 1983 til 1993.

Sculley havde tidligere haft stor succes som chef hos Pepsi og det så Apples betyrelse som en mulighed der også kunne overføres til Apple, ligesom man dengang mente at Steve Jobs var for ung til at lede Apple. Sculley erkender dog, at han kom ind i firmaet uden nogen viden om computere og det var i det hele taget en fejltagelse at hyre ham til stillingen.

Ikke mindst fordi Jobs dengang var den største aktionærog spillede en stor rolle i selskabet og såede tvivl om hvem der egentlig tegnede firmaet, på John Sculleys bekostning.

Jobs røg ud i 1986, men Sculley krediterer mange af de ideer og produkter der blev udviklet i perioden derefter til Steve Jobs, der af Sculley ses som den egnetlige bagmand.

Selvom Sculley betragter sin ansættelse som en fejltagelse, så voksede Apple fra at have en omsætning på 800 millioner dollars til otte milliarder dollars.

© 2010, https:. All rights reserved.