Nu kan Mac OS X og Windows Phone 7 snakke sammen

Microsoft har netop frigivet en beta af Windows Phone 7 Connector for Mac.

Som lovet i forbindelse med lanceringen af smarpthone-systemet Windows Phone 7, findes der nu et synkroniseringværktøj til Mac OS X.

Windows Phone 7 Connector for Mac, der stadig er i beta, synkroniserer musik, film, fotos og podcasts fra iPhoto og iTunes til Windows Phone 7-mobiler.

Man kan benytte Windows Phone 7 Connector for Mac til at synkronisere flere computere, dog kan man ikke benytte en Windows Phone som transport til flytning af data fra en computer til en anden computer.

Windows Phone 7 Connector for Mac er gratis.

Systemkravet er Mac OS X 10.5 eller nyere.

© 2010, https:. All rights reserved.