Nyt strategispil til Mac

Conquest: Divide and Conquer hedder det nye strategispil fra Proxy Studios.

Conquest: Divide and Conquer har været under udvikling siden 2008 og bygger primært på arbejde udført af de to studerende Lorenz Ruhmann og Rok Breulj. Spillet frigives nu både til Windows, Mac og Linux.

Spillet kombinerer real time-strategi-delen fra spil som Starcraft med elementer fra Civilization og så er der ikke mulighed for at spille Conquest: Divide and Conquer alene. Der er udelukkende en multi-player-del i spillet.

I den gratis version kan man spille en til en via internettet og i betalingsversionen får man lidt flere muligheder, med op til seks spillere og tre forskellige terræntyper.

Systemkravet er til Mac en Mac med Intel-processor på 2GHz eller mere, Mac OS X 10.5 eller Mac OS X10.6 og et NVIDIA GeForce 6600 eller ATI Radeon R300 (9500).

© 2010, https:. All rights reserved.