MacBook Air-harddisk må ikke opgraderes

Ifølge rygter der kommer fra 9to5Mac har Apple forbudt salget af SSD-opgraderingskort fra PhotoFast.

Det var ellers en stor nyhed da det japanske firma PhotoFast i sidste måned præsenterede en SSD-harddiskopgradering til MacBook Air, som var både større og langt hurtigere end den interne SSD-harddisk i MacBook Air.

Nu har PhotoFast dog fjernet harddisken fra markedet efter påbud fra Apple, skriver 9to5Mac.

Det vides ikke hvorfor Apple skulle have fået stoppet salget af de hurtige diske, som så vidt vides ikke bryder nogen af Apples patenter.

© 2010, https:. All rights reserved.