Mangemilliardær vil lokke Apple til Brasilien

Den brasilianske mangemiliardær Eike Batista vil meget gerne lokke Apple til Brasilien.

Batista er i gået i gang med at bygge stort i Brasilien og håber at kunne tiltrække Apple og få selskabet til at lægge en del af produktionen i Brasilien i stedet for i Kina.

Det skriver det brasilianske MacMagazine, som citerer Batista for at sige, at det så kunne få priserne på Appleprodukter til at falde i brasilien.

Batistas byggeri koster 1,6 milliarder dollars og det er et forholdsvist lille beløb for Batista, som er god for 27 milliarder dollars og dermed er den 8. rigeste i verden.

Skulle det ikke lykkes Batista at tiltrække Apple, så har Batista en backup-plan, og den hedder at lokke BMW til Brasilien.

© 2010, https:. All rights reserved.