Minitest: Floop

Floop er navnet på et nyt spil til iPhone og iPod touch hvor du skal fodre egern.

Spillet kaldes af udviklerne selv for et “physics puzzler” og skal man sammenligne spillet med noget er det Angry Birds, mesteren indenfor denne genre på iPhone og iPod touch.

Som i Angry Birds skal man skyde med dimser og ramme på mål, i dette tilfælde er de sure fugle erstattet af nødder og målet med et egern. Man har mulighed for at bruge så mange skud som man vil på at nå i mål men jo færre jo bedre.

Selve justeringen af skudvinkel og styrke justeres simpelt og enkelt, men det hele er ikke nær så intuitivt og brugervenligt som i Angry Birds og det gør spillet noget mere kedeligt, ligesom man mangler overblik over banens længde og muligheder.

Vi giver Floop tre ud af fem stjerner, det kan spilles og er nogenlunde underholdende, men kommer aldrig på højde med  eksempelvis Angry Birds.

Floop har 50 baner fordelt på fire temaer, strand, kontor, supermarked og sportsplads.

Systemkravet er iPhone, iPod touch eller iPad med iOS 3.1.3 eller nyere.

Prisen er seks kroner.

© 2010, https:. All rights reserved.