Apple og Microsoft køber Novell-patenter for 450 millioner dollars

Der er ved at opstå nye alliancer mellem nogle af de store giganter.Selskabet Attachmate købte for tre uger siden Novell og satte ved samme lejlighed 882 patenter fra Novell til salg.

De er blevet købt at et hidtil hemmeligt konsortium, som er organiseret af Microsoft, via selskabet CPTN Holdings LLC.

Via det tyske statslige Bundeskartellamt er det kommet frem at fire store selskaber står bag CPTN Holdings LLC.

Udover Microsoft er køberne af de 882 patenter fra Novell nemlig også Apple, EMC og Oracle. EMC er ikke så kendte under dette navn, men er enmarkant spiller på IT-markedet og ejer blandt andet Iomega og VMware.

Der er ingen officielle forklaringer på hvad de fire selskaber skal med de mange nye patenter, men muligvis er der tale om et defensivt træk, som skal sikre de fire selskaber mod fremtidige sagsanlæg.

© 2010, https:. All rights reserved.