Flere printere fra HP virker nu med AirPlay

Som ventet har HP nu udsendt opdateringer til flere printere, som giver AirPrint-understøttelse.

Med frigivelsen af iOS 4.2 lancerede Apple trådløs udskrivning, men det er fortsat kun få printere fra HP der virker med AirPrint.

De seks nye modeller der nu også virker med Airprint er Officejet 7500A Wide Format, Officejet 6500A, 6500A Plus, Officejet Pro 8500A, 8500A Plus, og 8500A Premium.

Det er dog muligt at få endnu flere printere til at virke med AirPrint med programmet Printopia.

De nye printer-drivere skulle først have været frigivet den 27. december.

Du finder dem på HP’s hjemmeside.

© 2010, https:. All rights reserved.