iTunes Store får længere musikbidder

Apple er nu ved at ændre længden på de musikstykker du må høre uden at du køber.

Hidtil har der være 30 sekunders musikbidder før man skulle købe for at høre mere, men Apple er nu begyndt at ændre det til 90 sekunder på en række numre af en vis længde.

De nye muligheder skulle give brugere endnu mere lyst til at købe musik og således være med til at sætte gang i salget i iTunes Store, fortæller Macsiden MacNN.

En række pladeselskaber og kunstnere har dog længe været modstandere af den tanke og det er heller ikke alt musik der er tilgængelig i de nye længere lydklip.

Et hurtigt kig i den danske udgave af iTunes viser dog ikke at der er nogen sange man kan høre i mere end de oprindelige 30 sekunder, så indtil videre gælder det så vidt vi ved kun i USA.

Læs mere om de nye muligheder hos MacNN, der først bemærkede Apples ændring i iTunes Store.

© 2010, https:. All rights reserved.