Rygte: Mac App Store næste år

Flere rygter ville vide at Apple ville lancere den nye Mac App Store i næste uge, men det vil først ske næste år lyder det fra The Loop.

Ifølge Jim Dalrymple fra The Loop lancerer Apple først Mac App Store i løbet af januar måned næste år og ikke den 13. december, som flere ellers har peget på ville være lanceringsdatoen for Mac App Store.

Dalrymple henviser til sine egne kilder og de kan være mere værd end de andre rygter, da Dalrymple historisk ofte har haft ret når det kommer til rygter.

Apple annoncerede Mac App Store i forbindelse med pressebegivenheden back to the Mac og lovede dengang, at Mac App Store ville være åben indenfor 90 dage efter og det betyder at den åbner senest i tredje uge af januar.

Mac App Store er Apple forsøg på at lave en Mac-baseret software-butik på samme måde som App Store til iPhone, iPod touch og iPad.

© 2010, https:. All rights reserved.