Rygte: Ny iPad til april

Kilder tæt på Apples producent Foxconn hævder at den nye iPad lanceres til april.

Ifølge rygtet der kommer fra det ikke altid pålidelige Digitimes, så starter produktionen af den nye iPad allerede tidligt næste år, så de første enheder kan sendes til Apple ved udgangen af februar og være i handlen til april, et år efter at den første iPad dukkede op.

Apple skulle have bestilt mellem 400.000 og 600.000 iPads hos Foxcons Shenzhen-fabrik.

Ifølge kilden så producerer Apple for øjeblikket flere af de nuværende iPads end man kan sælge, men de skal sandsynligvis gemmes til at dække produktionshullet inden den nye iPad lanceres næste år i april, fortæller Digitimes.

© 2010, https:. All rights reserved.