Her er Steve Jobs mulige afløser

Mens Steve Jobs er på sin tredje sygeorlov indenfor få år er der masser af spekulationer om hvem der eventuelt kan eller skal erstatte Jobs når han ikke længere kan være CEO.

Hos finansmagasinet Fast Company er man i fuld gang med at nævne mulige afløsere for Steve Jobs og på førstepladsen over efterfølgere har magasinet Apples senior VP of iPhone software, Scott Forstall.

Ifølge magasinet er Forstall både ung og energisk og så har han i de sidste par år vist sig som en stadig vigtigere person for Apple, med stor indsigt i Apples produkter på en teknisk niveau og ansvar i selskabets produkter og udvikling.

Af andre potentielle afløsere nævner magasinet lead designer Jonathan Ive, senior VP of worldwide product marketing Phil Schiller og Jobs specialrådgiver  Tony Fadell.

Tim Cook, der står for den daglige drift i Jobs sygefravær afvises som en erstatning på længere sigt idet Cook mangler dynamik og kreative visioner.

I den mere usandsynlige ende nævner magasinet blandt andre Eric Schmidt og Peter Skillman fra Nokia.

Din mening: Hvem tror du skal erstatte Steve Jobs som CEO når Jobs går af?

© 2011, https:. All rights reserved.