Hurtig ny browser i Mac App Store (opd.)

Spicy Mac har udgivet en meget simpel men lynhurtig browser til Mac OS X i Mac App Store.

Det er måske ikke browsere der er mest mangel på blandt Mac-brugere, men er du på jagt efter en erstatning til Safari eller Firefox eller lidt fornyelse, så er Spicy Browser måske lige det du mangler.

Browseren er ret dårligt beskrevet i Mac App Store, blot fremgår det at den er hurtig og sikker. Hurtigheden har vi testet og det er rigtigt at browseren er meget hurtigt og loader ale sider rigtig pænt. Om den er sikker, kan vi ikke finde dokumentation for, men til gengæld er vi vilde med den enkle brugerflade med letforståelige menuer og ikoner.

Spicy Browser har dog lidt problemer med at håndtere cacher og kræver af og til at man reloader en side for at se det nyeste indhold på siden.

Til højre i et sidevindue er der mulighed for at lægge udvalgte sider ind med store ikoner så der altid er nem adgang til de sider du besøger mest.

Du kan hente Spicy Browser via dette link til Mac App Store.

Opdateret: Spicy Browser er på mystisk vis fjernet fra Mac App Store netop nu.

© 2011, https:. All rights reserved.