Klassiske Sierra-spil til iPad

Nu kan du nyde hele ni gamle spil fra Sierra On-Line på iPad.

Programmør Martin Kool har med med hjemmesiden Sarien.net gjort det muligt for brugere af iPad at spille ni klassiske firserspil fra Sierra On-Line.

Det betyder at du kan gå i gang med klassiske spiltitler som Space Quest (I and II), Gold Rush!, King’s Quest (I, II and III) på iPad.

Spillene kører via browseren men er tilpasset til iPads skærm både med multi touch og opløsning. Ved at klikke på “add to home screen” laves et programikon med link til spillene på din iPad.

De klassiske spil virker også på iPhone og iPod touch samt til Mac via blandt andet Firefox og Safari.

© 2011, https:. All rights reserved.