Apple tilbyder abonnementløsning i App Store

Apple har nu lanceret en ny abonnement-løsning i App Store til udgivere.

Udgivere af såkaldte indholdsbaserede programmer i App Store, som aviser og magasiner, får nu en ny mulighed for at tilbyde abonnementer i App Store.

Tjenesten er den samme digitale abonnementsordning, som Apple præsenterede sammen med udgivelsen af The Daily.  Teknologien bygger på den In-App Purchases-teknologi, som allerede findes i flere programmer i App Store.

Udgivere kan dermed tilbyde en række abonnementløsninger til forbrugerne, der så med et enkelt klik kan vælge abonnemenstypen i App Store.

Apple vil med den nye abonnementordning give udgiverne en rimelig del af salget og ikke bare beholde det hele selv i salg via App Store og det betyder, at udgivere nu må tilbyde abonnementløsninger udenfor App Store-programmerne, blot skal der være et lignende tilbud inde i programmet og videre skal dette være mindst lige så godt eller bedre i App Store.

Det betyder videre at Apple kun skal have 30 procent af salg der foretages via programmet. Dermed får alle udgivere så mulighed for at sælge abonnementer udenfor App Store uden Apples indblanding, ligesom udgivere også kan give nuværende kunder gratis adgang til indhold i App Store uden Apple skal have betaling.

Læs mere i en pressemeddelelse hos Apple.

© 2011, https:. All rights reserved.