Asus har hemmeligt iPad-våben

Asus er slet ikke bange for Apples kommende iPad 2.

Asus’ chef Jonney Shih fortalte fornylig i et interview med Computerworld, at man kender til Apples kommende processorer i iPad 2 og at man som sådan ikke er bekymret over det i forhold til den dual core tegra 2, som Asus benytter i flere af sine nye tablets.

Omkring konkurrence med Apple fortalte Shih videre, at Asus har et hemmeligt våben mod iPad 2, men Shih ville på ingen måde ud med hvad det var, så det vides ikke om det er en tablet, komponenter, strategi, samarbejdspartnere eller noget helt andet.

Shih lovede at løfte sløret for det hemmelige våben når Asus er kommet tætter på en lancering.

© 2011, https:. All rights reserved.