BlackBerry og Android-kunder vil skifte til iPhone

En stor del af de nuværende brugere af BlackBerry og Android hos Verizon vil skifte til iPhone 4.

Apple ventes at få stor succes med den nye iPhone 4 på Verizons netværk En del af Verizons kunder menes nemlig kun at benytte konkurrerende smartphones med BlackBerry og Android fordi der ikke indtil nu har været mulighed for at købe iPhone 4 i en udgave der virker med Verizons netværk.

En ny undersøgelse fra uSamp bakker op omkring denne tendens, da hele 25 procent af de nuværende ejere af BlackBerry og Android kraftigt overvejer at skifte til iPhone 4. 29 procent peger på at det er nogenlunde sandsynligt at de vil skifte deres BlackBerry eller Android med en iPhone 4.

24 procent af de brugere der har indikeret at de vil købe en iPhone 4, er villige til at stå i kø på selve lanceringsdagen for at få en iPhone 4, så Verizon og Apple får sandsynligvis travlt på selve lanceringsdagen og i de efterfølgende dage.

Allerede i går blev der åbnet for forudbestillinger af iPhone 4 og det fik Verizons hjemmeside til kortvarigt at gå næsten ned. I dag har både Apple og Verizon udsolgt.

Den nye undersøgelse fra uSamp viser også, at en stor del af AT&T’s kunder overvejer at skifte til Verizon.

© 2011, https:. All rights reserved.