Gameloft lancerer ny forretningsmodel

Spiludvikleren Gameloft er klar med spillet Sacred Odyssey: Rise of Ayden og et nyt forretningskoncept.

Sammen med det nye RPG-spil Gameloft Sacred Odyssey: Rise of Ayden lancerer Gameloft en helt ny forretningsmodel for spil i App Store, såkaldte Freemium-spil.

Gamelofts Sacred Odyssey: Rise of Ayden er nemlig helt gratis at hente og det er muligt at spille de første baner, men vil man spille hele spillet til ende, så skal man købe spillet for 42 kroner for at låse banerne op.

Læs lidt om spillet nedenfor fra Gameloft, som også hævder at spillet er den mest seriøse satsning på RPG til iPhone og iPod touch i App Store:

SACRED ODYSSEY: RISE OF AYDEN

• Freden i verden trues. Du skal genforene de fire stykker af Uryahs gral og opnå overnaturlige kræfter for at besejre den mørke hersker Amonbane, der er skyld i Lasgalens pinsler.

• Kampen mod den dæmoniske Amonbane varsler svære valg for Ayden, men prinsesse Lyanora vil hjælpe ham hele vejen. Er Aydan parat til at bringe det største offer, når øjeblikket kommer, hvor han kan redde verden?

• Du ridder på din hest Miya tværs over kongerigets åbne vidder og kæmper med sværd, mens du på hesteryg pløjer gennem horder af fjender. På din rejse vil du opleve flere forskellige områder og møde mange forskellige fjender.

• Du skal besejre onde væsener på Plains of Urvale, bekæmpe enorme bosser i det iskolde tempel Altemagus og i den vulkanske borg Firepitch. Til slut møder du selveste Amonbane i de kongelige haller i slottet Kivira.

• Du starter din rejse med et simpelt sværd, men får nye våben og egenskaber hen ad vejen. Snart vil du kæmpe med Sacred Shield, Locrian Hawk (boomerang), Nagual Cobra (klatrekrog) og endda Gauntlet of Brakor smedet i ren platin.

• Hvert eneste nye stykke udstyr giver dig adgang til nye områder, nye kampteknikker og flere farer. Dit udstyr vil endda hjælpe dig med at løse de mange gåder og udfordringer, du møder på din vej.

Se video:

© 2011, https:. All rights reserved.