LaCie og Promise præsenterer Thunderbolt-udstyr

Apples nye MacBook Pros har Intels Light Peak-inteface og de to første tilbehørsproducenter er på vej med eksterne diske til MacBook Pro.

Apples nye Thunderbolt-porte giver overførselshastigheder på helt op til 10Gbps og er dermed 12 gange hurtigere end Firewire 800 og 20 gange hurtigere end USB 2.0.

Nu melder både LaCie og Promise sig næsten klar med eksterne diske der understøtter Thunderbolt.

LaCie har annonceret en version af af Little Big Disk med to 250GB Intel 510® eries Solid-State Drives og Thunderbolt.

Promise har i den mere tunge ende lanceret to nye RAID-kabinetter med en lagringsplads på op til 12TB, nemlig R4 og R6, med understøttelse af RAID 0, 1, 5, 6, 10, 50 og 60 konfigurationer og en overførselshastighed på 800 Mbps.

 

© 2011, https:. All rights reserved.