MacBook Pro 2011 skilt ad

iFixit har ikke spildt tiden og har allerede fået en af Apples nye MacBook Pro’s.

Det er efterhånden en kendt tradition at Apples nye produkter skilles ad kort efter frigivelsen.

Endnu engang er det iFixit, der laver en række fine manualer til udskiftning af dele i Apples produkter, som er først ude.

Ifølge iFixit er den nye Chip til Apples og Intels 10 Gbps Thunderbolt den fjerde største chip i MacBook Pro. Chippen er nu sendt til Chipworks der vil lave røntgenfotos af chippen.

Apples nye MacBook Pro får et syvtal ud af ti for brugervenlighed indeni. De fleste af MacBook Pro’s indre dele er nemme at komme til med undtagelse af skærmen, der er lidt svær selv at skifte.

Der er ganske få andre ændringer, udover processor og grafik, i den nye MacBook Pro i forhold til de gamle MacBook Pro.

Dog er ram-kredsene nu opgraderet til PC3-10600, der også sidder i iMac.

Mest interessant er det nok at den indbyggede Wi-Fi chip, Broadcom BCM4331, har fire antenner. Den gamle Wi-Fi chip havde kun tre og det betyder bedre rækkevidde og mere stabilitet på trådløse netværk med den nye MacBook Pro.

Se flere billeder og beskrivelser af MacBook Pro hos iFixit.

© 2011, https:. All rights reserved.