Rygte: Specifikationer på ny MacBook Pro

Apples nye MacBook Pro er de første maskiner med Intels og Apples nye Light Peak-teknologi, men med eget navn.

Den tyske hjemmeside fscklog.com har lagt et par billeder ud af en kasse, der muligvis indeholder en af de nye MacBook Pro’s, som præsenteres i morgen, ifølge de fleste rygter.

De nye 13″ modeller skulle ifølge billedet have en 2,3GHz Core i5 processor og en skærmopløsning på 1280 x 800, en indbygget 320GB disk samt grafikkortet i form af en HD 3000-chip fra Intel.

Den største og mest spændende forskel fra de gamle MacBooks er en ny port der benytter Apple og Intels nye Light Peak. Light Peak er udviklet af Apple og Intel i fællesskab og har en overførselshastighed på op til 10Gbps.

Apple har dog fundet eget navn til Light Peak, og kalder den ifølge billederne for Thunderbolt.

Den mindste model har ikke en SSD-bootdisk som de to store modeller ventes at have ifølge flere rygter.

© 2011, https:. All rights reserved.