The Daily frigives i dag

Apple og News Corp præsenterer i dag den nye iPad-avis The Daily.

Det sker i eftermiddag klokken 17.00, hvor Rupert Murdoch og Eddy Cue, der er chef for Apples internettjenester, er på scenen sammen i New York.

Den nye avis, The Daily, er udviklet til iPad og har kostet News Corp 30 millioner dollars at udvikle og en række journalister fra The New Yorker, Daily Beast og Forbes er ansat til at levere indholdet.

Abonnementet ventes at koste 0,99 cents per uge og kræver muligvis en opdatering af iOS for at understøtte abonnementer i App Store.

Derfor venter mange at Apple frigiver iOS 4.3 kort efter lanceringen af avisen.

© 2011, https:. All rights reserved.