Adobe advarer om sikkerhedshul i Flash Player

Adobe advarer om et kritisk sikkerhedshul i Flash, Adobe Reader og Acrobat.

Det nye sikkerhedshul er set i anvendelse og er således ikke blot et teoretisk sikkerhedshul. Sikkerhedshullet betyder at en hacker kan crashe et berørt system og skaffe sig adgang til systemet.

Adobe fortæller, at der er rapporter om at Flash-filer med såkaldte .swf-filer vedhæftet Excel-filer, er blevet sendt via emails.

Følgende versioner er af Adobes software har dette sikkerhedshul:

  • Adobe Flash Player 10.2.152.33 og tidligere versioner til Windows, Macintosh, Linux og Solaris.
  • Adobe Flash Player 10.2.154.18 og tidligere versioner til Chrome.
  • Adobe Flash Player 10.1.106.16 og tidligere versioner til Android.
  • Authplay.dll der leveres som en del af Adobe Reader og Acrobat X (10.0.1) samt ældre versioner af 10.x og 9.x til Windows og Macintosh.

Ifølge Adobe er der ikke nogen løsning på sikkerhedsproblemet netop nu, men en sikkerhedsopdatering frigives i næste uge.

Du kan læse mere hos Adobe.

© 2011, https:. All rights reserved.