Apple frigiver Mac OS X 10.6.7

Apple har nu frigivet Mac OS X 10.6.7 der både indeholder forbedringer og fejlrettelser, men også sikkerhedsopdateringer.

Apples nye Mac OS X 10.6.7 kan som altid hentes både på Apples supportsider og via Software Update i Mac OS X.

Mac OS X 10.6.7 findes i forskellige versioner, klient og server, men også i en speciel version til den nye MacBook Pro 2011, der får Mac OS X 10.6.7 build 10J869 mod de andre, der får build 10J3250.

Mac OS X 10.6.7 retter en række fejl og forbedrer kompatibiliteten. Specifikt for den almindelige version af Mac OS X 10.6.7 er at der er forbedringer i forbindelse med Tilbage til min Mac, til arkivoverførsler til visse SMB-servere og sidst er der også forbedringer til Mac App Store.

Den specielle version af Mac OS X 10.6.7 til MacBook Pro 2011 retter også en række specifikke fejl som flere brugere har klaget over, blandt andet en fejl med eksterne skærme og FaceTime.

Apple har også frigivet en sikkerhedsopdatering til brugere af Mac OS X 10.5 Leopard.

Alle opdateringer kan findes hos Apple via dette link.

© 2011, https:. All rights reserved.