Få 8GB ram i MacBook og MacBook Pro fra 2008

MacBook og MacBook Pro Late 2008 understøtter lige pludselig op til 8GB ram.

Nyheden kommer fra Other World Computing, der sælger hardware blandt andet ram til Mac-computere.

OWC har fundet ud af at en mere eller mindre tilfældig firmwareopdatering samt en systemopdatering har den dejlige bivirkning at du kan installere op til 8GB ram i MacBook og MacBook Pro late 2008.

For at finde ud af om du har en de de maskiner der kan opgraderes skal du have en af disse modeller:

  • MacBook 13.3″ 2,0GHz eller 2,4GHz
  • MacBook Pro 15″ 2,4GHz (Alle)
  • MacBook Pro 15″ 2,53GHz model m/ExpressCard Slot (Late 2008)
  • MacBook Pro 15″ 2,8GHz model m/ExpressCard Slot (Late 2008)

Derefter skal du tjekke Boot ROM-revisionen i dit system, i System Profiler og læse om du har en af nedenstående versioner og MacBook-modeller:

  • MacBook Pros med Model ID MacBookPro5,1 Boot ROM Version MBP51.007E.B05.
  • MacBooks med Model ID MacBook5,1 og Boot ROM version MB51.007D.B03

Har du en af ovenstående maskiner med forkert firmware, så kan du hente firmwareopdateringer hos Apple:

Derudover skal du også installere Mac OS 10.6.6, da dette kræves for at du kan benytte 8GB ram i ovennævnte computere.

Læs mere hos OWC.

© 2011, https:. All rights reserved.