iPad-event: De seneste rygter

Apple vil i morgen aften holde special event og ventes at præsentere iPad 2 og måske er Steve Jobs på scenen.

Det seneste rygter kommer fra en italiensk hjemmeside, der hævder, at Steve Jobs muligvis dukker op på scenen i morgen for at præsentere iPad 2. Der er dog tvivl om hvorvidt Jobs er frisk nok til en liveoptræden. Jobs tog på sin tredje sygeorlov siden 2004 i midten af januar, så rygtet er noget tyndt, hvilket setteb.it også selv hævder.

Såfremt Jobs ikke dukker op på scenen, er der andre der står klar, deriblandt senior VP of worldwide marketing Phil Schiller, senior VP of iOS Scott Forstall og måske mest sandsynligt, COO Tim Cook.

Læs mere om dette rygte hos setteb.it.

Derudover er der rygter om at mindst en Best Buy i USA har helt udsolgt af iPads, hvilket understøtter det tidligere rygte om at Apple planlægger at sende iPad 2 på markedet kort efter præsentationen i morgen.

iPad 2 ventes at få en ARM Cortex-A9 processor med navnet A5 og dual-core PowerVR graphics.

Apples event starter klokken 19.00 dansk tid.

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.