iPhone 5 får A5-processor

Mange forventer Apples iPhone 5 får samme dual core A5-processor som sidder i iPad 2 og det er der nu kode i iOS 4.3 der viser.

I iOS 4.3 SDK er der henvisninger til en enhed med navnet N94AP, som de fleste antager er den kommende iPhone 5 og her er der henvisninger til at enheden får en A5-processor.

Det er måske ikke den mest overraskende nyhed at iPhone 5 får en processor der er på højde med den i iPad 2, alt andet ville sandsynligvis skabe stor irritation og frustration blandt iPhone-købere, der forventer en lynhurtig opdatering til sommer.

A5-processoren er ifølge Apple op til 2,5 gange hurtigere mens grafikken i iPad 2 er op til ni gange hurtigere, så der er noget at indhente for en kommende iPhone 5.

Apple forventes at præsentere iPhone 5 på World Wide Developer Conference, som starter 5. juni.

© 2011, https:. All rights reserved.