iTunes 10.2 frigivet

Apple frigav i går aftes en ny version af iTunes, som du kan hente allerede nu.

Vi skal vente til 11. marts med iOS 4.3 og helt til 25. marts med iPad 2, men i mellemtiden kan du nu hygge dig med en ny version af iTunes.

Apple har nemlig frigivet iTunes 10.2, der giver understøttelse til både iOS 4.3 og iPad 2.

Konkret betyder det at iTunes 10.2 kan synkronisere iPhone, iPad og iPod touch med iOS 4.3 samt at der er forbedret “Deling i hjemmet”, med mulighed for at gennemse og afspille fra iTunes-biblioteker med Deling i hjemmet, på iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 4.3.

iTunes 10.2 kan hentes via Software Update i Mac OS X.

© 2011, https:. All rights reserved.