Ny Apple Digital AV Adapter virker også med ældre iPads og iPhone 4

Apple præsenterede i går en ny Apple Digital AV Adapter der kan oplade iPad 2, men også ældre enheder.

Den nye Apple Digital AV Adapter koster i USA 40 dollars og kan benyttes til video mirrroring, dog kun på iPad 2.

Men både iPad, iPhone 4 og nyere versioner af iPod touch kan også bruge kablet til opladning mens der eksempelvis afspilles slideshows, blot er video mirroring ikke understøttet.

Apple Digital AV Adapter leverer en HDMI-port til dit fjernsyn med 1080p HD, dog kun 720p ved filmafspilning, samtidig med at man kan koble en 30-pin connector til det andet ledige stik på Digital AV Adapter og lade enheder op.

 

© 2011, https:. All rights reserved.