Apple årsag til forsinket BlackBerry PlayBook

Apple får nu skylden for at RIM’s nye BlackBerry PlayBook er en måned forsinket.

Apple får med jævne mellemrum skylden for at en række producenter må trække sig. Apple ødelægger nemlig konkurrencen ved at opkøbe alle komponenter på verdensmarkedet og dermed gøre det umuligt for andre at konkurrere.

Da iPod var på toppen i starten af det nye årti kostede det mere end 200 mp3-afspillere livet at de ikke kunne skaffe NAND-flash til deres produkter. Det havde Apple nemlig købt.

Siden har der også været stor efterspørgsel på blandt andet trykfølsomme skærme til til iPad og Apple har i kraft at sin størrelse og en række store ordrer nu igen drænet markedet så meget, at det går ud over konkurrenterne.

Ifølge Digitimes er RIM’s nye BlackBerry PlayBook blevet forsinket en måned som følge af mangel på trykfølsomme skærme.

 

© 2011, https:. All rights reserved.