Ny MacBook Air er populær

Den nye MacBook Air er langt mere populær end den gamle udgave.

Den første MacBoook Air blev aldrig helt den store succes Apple havde forventet af den ultratynde computer.

Helt anderledes ser det ud med Macbook Air i den nye version, som har været på markedet i fem måneder.

Ifølge Mark Moskowitz, som er analytiker hos JP Morgan, nåede Apple at sælge 420.000 MacBook Air-computere i 4.kvartal 2010. Tallene er en forbedring i forhold til samme kvartal et år før på 333 procent og 326,8 procent bedre end kvartalet før hvor den gamle model stadig var til salg, men stort set ikke solgte.

Moskowitz forventer at salget vil flade lidt ud, men at MacBook Air fortsat vil lokke nye forbrugere til og levere overskud til Apple.  Kan MacBook Air levere samme salg i de kommende kvartaler som i 4. kvartal, som ikke var et fuldt kvartal da MacBook Air udkom den 20.oktober, kan MacBook Air indtjene 2,2 milliarder dollars om året.

 

© 2011, https:. All rights reserved.