Voksende markedsandel til Mac og iOS i april

De nyeste tal fra Netapplications viser flot fremgang til Mac og iOS.

Apples markedsandel steg i april måned når man måler i webtrafik.

Ifølge Netapplications fik Mac en markedsandel på 5,4 procent i april, hvilket er 15 procent mere end i marts.

iOS gik endnu mere frem med 16,5 procent i forhold til marts og har nu en markedsandel på 2,24 procent.

Netapplications tal baseres på trafik fra 40.000 partnersites.

Microsofts nye Internet Explorer 9 fordoblede sin markedsandel i marts måned, men samlet er andelen af Microsofts browsere helt nede på 55,11 procent.

Firefox fik en tilbagegang og er på 21,63 procents mens Chrome havde fremgang og endte oppe på 11,94 procent.

Safari fik ny rekord og endte april med 7,15 procent.

Læs mere hos Netapplications.

 

© 2011, https:. All rights reserved.