Apple ejer nu AirDrop

Apples nye AirDrop-deling er en del af Mac OS X Lion, der frigives i næste måned.

Dog manglede Apple som i mange andre tilfælde at sikre sig retten til navnet.

Men det er nu overdraget til Apple fra Androidudvikleren Urban Airship, der fik varemærket registreret for en måned siden.

Det vides ikke hvilke betingelser den interne overdragelse er underlagt andet end at Urban Airship fortsat kan benytte AirDrop i forbindelse med distribution af betaspotware mellem Android-udviklere.

Apple har ifølge patentmyndighederne i USA registerert AirDrop under de internationale varemærkeklasser 9, 38 og 42 som dækker blandt andet personlige og håndholdte computere, mobiler, telekommunikationservices og Apple som Application Service Provider.

Med AirDrop er det muligt for brugere at forbinde til andre brugere af AirDrop og blandt andet dele filer via drag&drop.

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.