Apple fremviser iOS 5.0

Apple har demonstreret en række af de nyheder vi kan lege med i den næste version af iOS.

På scenen i Moscone Center har Apple netop fremvist iOS 5.0.

iOS 5.0 indeholder en række nyheder, i alt mere end 200 og udgives til efteråret.

Blandt de mange nyheder demosntrerede Apple Notification Center, iMessage og Newsstand. Notification Center er et forsøg på at gøre det mere enkelt at læse og modtage notifikationer. iMessage er en mobil version af iChat, der giver brugere af iOS 5 mulighed for at kommunikere med andre brugere, mens NewsStand er en ny kategori til magasiner i App Store. NewsStand ligner iBooks som vi allerede kender.

iOS 5.0 byder også som rygterne før World Wide Developer Conference sagde på dyb integration med Twitter. Det betyder blandt andet at du kan tweete billeder fra kamera-app’en i iOS 5.0.

Men det er ikke det eneste Apple præsenterede af nyheder i iOS 5.0. En ny Safari blev også fremvist med Tabbed Browsing og Safari Reader, som du kender det fra Mac-versionen af Safari.

Også Game Center er opgraderet med nye sociale funktioner samt adgang til downloads af spil fra selve programmet.

Mest interesant er det nu at alle iOS-enheder bliver uafhængige af en PC eller Mac. Du kan opsætte og aktive iOS-enheder uden en computer og opdateringer kan du få trådløst til enheden, ligesom Android-brugere får ders opdateringer.

iOS 5.0 kører også krypteret Wi-Fi-synkronisering til din computere når der skal laves backup og så understøtter iOS 5.0 trådløs AirPlay Mirroring til dit fjernsyn.

iOS 5.0 er klar til efteråret og virker med iPhone 3GS, iPhone 4, iPad og iPod touch 3rd og 4th.

iOS 5.0 er gratis.

Udviklere kan allerede nu downloade iOS 5 beta software og SDK fra iOS Developer Programmets hjemmeside.

 

© 2011, https:. All rights reserved.