Du er ikke alene……

En ny undersøgelse viser at 40% af de europæere, som overvejer at købe en smartphone, planlægger at købe en iPhone.

Undersøgelsen er foretaget af Yankee Group, og bygger på svar fra 5.000 forbrugere og 2.500 professionelle fra de fem største europæiske lande som Tyskland, Frankrig, Italen, Spanien og England, og viser at Apples markedsandel i Europa er på vej til at storme frem på bekostning af Google, BlackBerry og Nokia.

Kun 19% af respondenterne overvejede at købe en Android, mens 17% overvejede en BlackBerry og 15% en Nokia.

Undersøgelsen ligger i tråd med tendenserne i USA, hvor Androids markedsandel for første gang er vigende, og er et kæmpe slag for konkurrenterne, hvor især Google er meget afhængig af det europæiske marked, for at opretholde sin globale markedsandel.

Undersøgelsen viser også, at skellet mellem enheder til privat brug og enheder til arbejde er ved at blive udvisket. Flere og flere ansatte bruger forbrugerorienterede enheder – som iPhone og iPad – i deres arbejde, vel og mærke med IT-afdelingens velsignelse, og 58% af de adspurgte ansatte fortalte at de er mere effektive på farten, når de har en tablet til rådighed.

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.