Guide: Få styr på MobileMe og iCloud-overgangen

Apple har nu forklaret i et supportdokument hvad der sker med MobileMe for at forhindre yderligere forvirring.

På World Wide Developer Conference var Apple i går klar med en præsentation af den nye iCloud-tjeneste.

iCloud åbner først op for nye brugere til efteråret og indtil da er der lidt forvirring omkring muligheden for at benytte MobileMe, som nedlægges.

Fra og med i dag er det ikke længere muligt at oprette sig som bruger på MobileMe. Det gælder både prøveabonnement, nye brugere og evt. fornyelse for MobileMe-brugere. Derimod kan du med en allerede indkøbt familielicens oprette nye familiemedlemmer via MobileMe.

Alle nuværende brugere får abonnementet forlænget indtil 30.juni 2012, hvorefter tjenesten lukker helt ned. Der vil dog være mulighed for at få sine kontakter, emails og andet med fra MobileMe til den nye iCloud-service, når denne åbner. Apple vil informere om hvordan man vil gøre dette når iCloud åbner og nye brugere opretter sig.

Har du en ubrugt box eller kode er der mulighed for at få penge tilbage via dette link.

Læs mere om MobileMe og den lidt forvirrende overgang til iCloud via dette link til Apple.

 

© 2011, https:. All rights reserved.