Ny Mac Pro med “unik processor” og billigere Mac mini

Ifølge et nyt rygte vil Apple benytte en unik processor i Mac Pro og så bliver Mac mini billigere.

Det vrimler med rygter om nye Apple-produkter, der skulle blive frigivet kort efter Mac OS X Lion, som frigives i løbet af næste måned.

Ifølge kilder som MICGadget kender, er Apple snart klar med en ny Mac Pro med en “unik” processor. Hvad det betyder er der ingen der ved, men det er sandsynligt, at Apple igen får adgang til en ny Intel-processor før alle andre. Ifølge flere vil den nye Mac Pro således kunne få Intels nye Xeon E5.

Mac Pro skulle også få et nyt design, der gør den nemmere at benytte som server efter at Apple har droppet Xserve.

En ny Mac mini skulle også være på vej og den nye model kan blive billigere, da Apple i stedet for det dyre NVIDIA 320M chipset, får mulighed for at benytte Intels nye integrerede grafikløsning, der er en del af Sandy Bridge.

Time Capsule og AirPort Extreme er også på vej i nye versioner og fælles for begge er et nyt design med bedre kølesystem. Specielt Time Capsule er i visse tilfælde blevet for varm og har forårsaget problemer for nogle forbrugere.

Begge enheder skulle få større harddiske med lavere energiforbrug.

Ifølge rygtet har Time Capsule også Device Update Caching. Det betyder at alle dine kendte enheder kan hente opdateringer hurtigt via Time Capsule i stedet for enkeltvis fra internettet.

Sidst er der naturligvis også stadig rygter ude omkring en ny MacBook Air, som også blot afventer frigivelsen af Mac OS X Lion.

Den nye MacBook Air blev i går nævnt i en sort variant og det skulle være korrekt at Apple har eksperimenteret med et lag sort maling på alumodellen, men på grund af fejl er det nu droppet og den nye MacBook Air ventes at ligne den gamle model.

 

© 2011, https:. All rights reserved.