Rygte: Final Cut Pro X frigives om en uge

Vi har ventet længe på en ny udgave af Final Cut Pro og der har været mange rygter.

Et nyt rygte fra japanske Macotakara hævder at Final Cut Pro X er klar til salg om en uge i Mac App Store.

Final Cut Pro X frigives via Mac App Store til kun 300 dollars.

Det nye Final Cut Pro er blevet skrevet helt om og er optimeret med helt nye funktioner og brugerflader.

Final Cut Pro X vil blandt andet for første gang understøtte multi-core processing og muligheden for at importere og redigere på samme tid.

Macotakara fortæller videre, at en række tilbehørsproducenter er ved at være klar med Thunderbolt-udstyr, som muligvis er timet efter frigivelsen af Final Cut Pro X.

Apple præsenterede Final Cut Pro X på FCPUG Supermeet på NAB-messen i april.

 

 

© 2011, https:. All rights reserved.