Spotify kommer til Danmark

Koda har langt om længe lavet en aftale med den svenske streamingtjeneste.

Endelig, endelig lister Spotify sig over Sundet og bliver et tilbud til danske musikforbrugere.

Spotify er en streamingtjeneste, der for et mindre månedligt beløb giver dig adgang til 13 millioner numre. I de europæiske lande, hvor Spotify findes, koster tjenesten €10, eller ca 75 kroner om måneden, hvilket i danske priser med moms nok kommer til at ende op omkring en hundredekroneseddel.

Det er  sådan set ikke fordi vi mangler streamingtjenesteri  Danmark, for der findes jo allerede en del i forvejen, såsom TDC’s Play, Telenors Wimp og bibliotekernes BibZoom,

Men Spotify bliver den streamingtjeneste herhjemme med det størte udbud af numre. Til sammenligning har TDC PLay  og Wimp hver 10 mio numre, mens BibZoom pt. har lidt over 4 millioner numre at vælge imellem.

Fordelen ved Spotify er også at den ikke som Play eller Wimp er bundet op på et teleselskab, som man skal være abbonent hos, for at få adgang til tjenesten. Og den nyligt indgåede aftale mellem FaceBook og Spotify kommer også til at give tjenesten nogle fordele fremfor konkurrenterne hos de FaceBook-elskende danskere.

Der er endnu ingen officiel melding om, hvornår Spotify kommer til Danmark, men ifølge dr.dk bliver det allerede i løbet af 2011.

Kilde: Koda

© 2011, https:. All rights reserved.