Apple sagsøgt for at kopiere Diskværktøj

Det lille program Diskværktøj er en indbygget del af Mac OS X og det har det været siden 2001.

Apple sagsøges nu af Software Restore Solutions der hævder at have patent på de automatiske reparationer, som Diskværktøj kan lave i Mac OS X.

Det lille program har været med som en del af Mac OS X siden starten i 2001 og ifølge Software Restore Solutions er Apple klar over at de misbruger andres patenter. Det betyder efter amerikansk lov at sagsøger kan kræve tredobbelt erstatning og det er netop hvad Software Restore Solutions har gjort.

Software Restore Solutions har anlagt retsagen i Northern District of Illinois.

Apple har ikke kommenteret på sagsanlægget.

Læs sagsanlægget via dette link.

 

© 2011, https:. All rights reserved.