Apple sletter galakse

Apple har udslettet en hel galakse uden videre grund.

Mens Apple planlægger at bygge et rumskibslignende objekt til sine medarbejdere, så foregår der også ting i det ydre rum.

Her har Apple nemlig været ude og fjerne en hel galakse. Det skulle man i hvert fald mene hvis man ser på skrivebordsbilledet med Andromeda-galaksen.

David Kaplan, assistant professor of physics på University of Wisconsin i Milwaukee, så nemlig godt efter på Apples skrivebordsbillede og så til sin forbløffelse at Apple har fjernet flere stjerner samt galaksen M110.

Kaplan har dog ikke ved selvsyn set om M110 stadig findes derude eller om Apple rent faktisk har fået fjernet M110. Kaplan mener dog at M110 sandsynligvis kun er blevet væk Photoshop og den tror vi på 😉

Hvorfor Apple har fjernet galakser og stjerner er uvist. Men måske var de for grimme i forhold til Apples designmæssige kvalitetskrav.

Se med via dette link hvor du kan se en animeret gif af den virkelige stjernehimmel og Apples falske skrivebordsbaggrund.

© 2011, https:. All rights reserved.