Apple snyder igen med billeder

Apple bliver nu beskyldt for endnu engang at manipulere med billeder.

Apple synes tilsyneladende ikke at de har en særlig god sag mod Samsung, som de ellers angriber i flere lande og beskylder for at kopiere iPhones og iPads.

I hvert fald lader det nu til at Apple for anden gang har manipuleret med billeder af Samsungs produkter, så de får samme størrelse som Apples produkter.

Denne gang er det Samsung Galaxy S, der er gjort lige så lille som iPhone 3GS, selvom Galaxy S er både slankere og højere.

Billedet er en del af sagen mod Samsung i Holland. Ifølge Apple skal alle Samsungs Galaxy-produkter forbydes i EU.

En advokat med speciale i IT mener dog ikke at Apples mulige manipulation er et særligt troværdigt træk.

“It surprises me that for the second time incorrect presentations of a Samsung product emerge in photographic evidence filed in litigation…This is not appropriate and undermines Apple’s credibility both inside and outside the court room”, siger Mark Krul fra advokatfirmaet WiseMen i Holland, til computerworld UK.

I sidste uge kom det frem at Apple også havde manipuleret med størrelsen et billede af Samsungs Galaxy tab 10.1 i Tyskland.

© 2011, https:. All rights reserved.