Apple vil forbyde alle Galaxy-produkter

Apple har fået Galaxy Tab 10.1 forbudt i Tyskland og Australien og i Holland forsøger man at få alle Galaxy-produkter forbudt i EU.

Samsung og Apples krig om patenter og designs er blevet kraftigt opgraderet efter at det er kommet frem, at Apple vil forsøge at få forbud mod, import, salg, markedsføring og produktion af alle Samsungs Galaxy-produkter i EU.

Det sker via en domstol i Holland.

Hvis Apple får medhold i sine mange kritikpunkter, vil det betyde at blandt andet Galaxy Tab 10.1, 7″ Galaxy Tab, Galaxy Ace, Galaxy S og Galaxy SII samt flere andre modeller forbydes.

Apples forbud vil ifølge dokumenter dække både Samsung Korea samt underdistributører som Samsung Logistics BV og Samsung Overseas BV. Samsung Logistics har 28 distributionskanaler i EU, skriver Computerworld.

© 2011, https:. All rights reserved.