Bogforlag og Apple sagsøges

Et kollektivt søgsmål om aftalte priser er på vej mod Apple og fem forlag.

Det er advokatfirmaet Hagens Berman, der specialiserer sig i forbrugerorienterede kollektive søgsmål, der står bag sagsanlægget mod Apple og de fem forlag, som er HarperCollins, Hachette, Macmillan, Penguin and Simon & Schuster.

Søgsmålet vil forsøge at bevise at de fem forlag sammen med Apple samarbejdede om at hæve priserne på e-bøger for at øge fortjenesten og for at tvinge Amazon til at opgive deres strategi med lavere priser på e-bøger.

Da e-bøgerne kom frem som medie kørte Amazon en offensiv lavpris-strategi – primært for at øge interessen for deres egen e-bogslæser, Kindle. Det fik forlagene til at frygte, at Amazons strategi ville få forbrugerne til at forvente at e-bøger skulle koste mindre end fysiske bøger.

Men ifølge Steve Berman havde forlagene en vigtig forbundsfælle, der delte deres frygt, nemlig Apple:

“We intend to prove that Apple needed a way to neutralize Amazon’s Kindle before its popularity could challenge the upcoming introduction of the iPad, a device Apple intended to compete as an e-reader.” signer Steve Berman i Hagens Bermans pressemeddelelse.

Hagens Berman påstår at forlagene tvang Amazon til at opgive deres offensive prispolitik og indføre et nyt prissætningssystem, hvor det var forlagene, der bestemte prisen på udgivelserne. Hvis Amazon forsøgte at sælge en e-bog for en lavere pris end den aftalte, ville forlagene simpelthen nægte Amazon adgang til titlen – en yderst alvorlig trussel fdor Amazon eftersom de fem forlag tilsammen står for 85% af bogudgivelserne indenfor populærlitteraturen.

Hagens berman påstar endvidere at Apples CEO Steve Jobs kendte til forlagenes planer, og endda er kommet til at afsløre dette i et interview med  Wall Street Journal i 2010. Adspurgt om, hvorvidt han troede at forbrugerne villle købe bøger i AppStore til $15, når Amazon solgte den samme tital for $10 svarede Jobs: “Priserne vil blive de samme.”

Hagens Berman pointerer at priserne på e-bøger nu er de samme – eller højere – end prisen på paperbackudgivelser. Eksempelvis koster en e-bogsversion af Drageløberen $12.99, mens en paperback koster $8,82.

Kommer søgsmålet igennem med sine påstande vil det uden tvivl resultere i kæmpe bøder til de implicerede – og forhåbentlig lavere priser på e-bøger i fremtiden.

Læs hele pressemeddelelsen fra Hagens Berman her.

© 2011, https:. All rights reserved.