Guide: Sådan får du Flac-filer til at spille i iTunes 10.4

Frigivelsen af Mac OS X Lion og iTunes 10.4 har givet brugere problemer med at få Flac-filer til at spille i iTunes med det lille plugin Fluke.

Hvorfor Apple ikke bare indbygger understøttelse til det åbne Flac-format er uvist, men med programmet Fluke kan man heldigvis få iTunes til at tro at der er tale om et understøttet format og dermed få iTunes til at afspille Flac-filer.

Desværre er Fluke ikke endnu opdateret til Mac OS X Lion og iTunes 10.4, hvilket betyder at mange brugere med masser af Flac-filer må finde andre afspillere end iTunes. Men der er en simpel løsning der virker indtil Fluke bliver opdateret.

For at få iTunes 10.4 til at afspille dine Flac-filer skal du højreklikke på iTunes-programmet i “Programmer” og vælge “Vis info”.

Her skal du sætte kryds i “Åbn i 32 bit Funktion”.

Start derefter iTunes og dine Flac-filer spiller igen.

Har du ikke Fluke kan du hente programmet via dette link.

 

© 2011, https:. All rights reserved.