Rygte: Billigere iPhone 4 på vej

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Apple snart en billigere og bedre iPhone 4 klar til salg.

Apple skulle ifølge Reuters være på vej til at frigive en billigere iPhone 4 med bedre antenne og større skærm.

Den nye iPhone 4 skulle udover at være bedre også være billigere og kun have 8GB indbygget hukommelse. Ifølge rygtet skal den billigere iPhone 4 sikre Apple yderligere vækst på smartphonemarkedet i den billigere ende, hvor Apple ikke har særligt store markedsandele.

Den billigere iPhone 4 præsenteres i slutningen af september.

I forbindelse med nyheden, forlyder det også, at Apple skulle være klar med iPhone 5 på samme tid..

Rygtet virker en kende selvmodsigende i forhold til tidligere rygter om en iCloud iPhone, som også skulle være billig og blive præsenteret indenfor kort tid, medmindre Reuters iPhone 4 er identisk med den nye iCloud iPhone.

 

© 2011, https:. All rights reserved.