Adobe præsenterer Flash Media Server 4.5 og Flash Access 3.0

Adobe Systems præsenterer nu to opdaterede produkter til streaming af medier, Flash Media Server 4.5 og Flash Access 3.0. På IBC 2011 i Amsterdam fremviser Adobe Flash Media Server 4.5 og Flash Access 3.0.

Med Adobe Flash Media Server 4.5 kan medievirksomheder få deres indhold ud til et endnu større publikum via understøttelse af flere Flash-baserede mobile enheder. Den nye version gør det også muligt at distribuere videomateriale til brugere med iPad og iPhone.

Adobe Flash Access 3.0 er en løsning som beskytter indhold og knytter streamede medier til betalingstjenester, eks. via distribution af indhold via on demand-tjenester i stor skala og med højt sikkerhedsniveau. Flash Access 3.0 leveres i indhold, sikkerhed og distribution i kombination med de kommende opdateringer, Adobe Flash Player 11 og Adobe AIR 3.

“Hos Adobe arbejder vi målrettet på at udvikle kommercielle videoløsninger, der gør det muligt at tilbyde rigere brugeroplevelser gennem mange forskellige slags enheder, som tablets, tilsluttede tv-apparater og stationære computere. Adobe har en lang tradition for at levere løsninger til distribution af video over nettet. Med Flash Media Server 4.5 og Flash Access 3.0 gør vi det nu muligt at nå ud til nye kunder og flere typer af enheder, hvilket hjælper medievirksomheder med at styrke deres varemærke og i sidste ende skabe en bedre forretning”, siger Pritham Shetty, chef for Media Solutions hos Adobe.

Adobe Flash Media Streaming Server 4.5 koster 995 dollar og Adobe Flash Media Interactive Server 4.5 koster 4.500 dollar. Prisen for Adobe Flash Media Enterprise Server 4 kan oplyses ved henvendelse til Adobe. Adobe Flash Access 3.0 prissættes baseret på brug. Produkterne kan bestilles fra i dag hos Adobe.

© 2011, https:. All rights reserved.